Psykoterapi Online mens du spiller Poker?
29 november, 2011 0:15:50
Odenseansk psykoterapeut og coach tilbyder nu terapi og coaching via webkamera.

Meget er der sket i udviklingen og dette fænomen her er heller ikke nyt. Det der slog mig var at kreativiteten og engagementet hos de mange kriseramte nicher i branchen bare bliver mere og mere opfindsomme.
Det er glædeligt på en måde, og vi kommer mere og mere væk fra “staten skal nok sørge for mig, hvis jeg bare knokler” – Vi har i høj grad brug for at udnytte fantasien noget mere, vove os lidt mere ud i grænseområderne og få afsat de mange kræfter og nye ideer der er derude på en konstruktiv måde.
Desværre har alt for mange helt misforstået meningen med mange ting – Istedet for at udvikle ideer indenfor lovens rammer er flere og flere desværre gået den forkerte vej – Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvilke, men syntes at denne her var sjov da pokerspillere også er mennesker med problemer af den ene eller den anden art.
Fokus indenfor coaching i pokerbranchen koncentrerer sig næsten kun om selve spillet, bankroll management og tips fra de hårdt prøvede pro’er. Ofte glemmer vi at vores psyke i høj grad også spiller ind i vores adfærd på de grønne borde. Så, er dette en ny mulighed for pokerspillere, gamblere eller andet godtfolk?
Jeg ved godt at dette emne ikke just er det mest populære emne når man er med sine venner, men mange pokerspillere bærer rundt på store problemer der ikke kun er centrereret i, og omkring selve spillet. Måske var dette et godt tip?
Hvis du ikke orker at rejse langt ud til ludoman-hjælpen, så er her måske en mulighed?

